Teglværksarbejdere ved Hakkemose Teglværk vest for København. Foto : Byhistorisk samling og Arkiv, Blaakildegaard, Høje Taastrup
TEGLVÆRKSARBEJDERE
Teglværksindustrien i Danmark var i slutningen af 1800-tallet i vid udstrækning en sæsonindustri, hvor tusindvis af arbejdere var virksomme i sommerhalvåret.
Arbejdet på teglværkerne blev ikke kun påvirket af sæsonen men også af konjunkturerne indenfor byggeindustrien. Dette betød, at det var nødvendigt at have et beredskab, hvor man hurtigt kunne rekruttere store mængder arbejdskraft, når der var behov for det. Udenlandske sæsonarbejdere udgjorde dermed en vigtig arbejdskraftreserve.
1/6 af teglværksarbejdere var fra Sverige
Under den første halvdel af 1800-tallet var tyske specialarbejdere dominerende indenfor teglproduktionen i Danmark. Med mekaniseringen fra ca. 1870 øgedes andelen af danskere og svenskere i denne produktion. I maj 1897 var der 6.200 teglværksarbejdere i hele Danmark, og godt 1.000 var svenskere. Næsten alle disse svenske arbejdere var sæsonarbejdere. Svenskerne arbejdede på forskellige teglværker i København- og Helsingørområdet.
Det hårdeste arbejde
Danske ”Socialdemokraten” skrev i 1896, at arbejdet på et teglværk hørte til blandt det hårdeste, der fandtes, og at de svenske arbejdere på de danske øer blev udnyttet indenfor denne industri. Man sagde, at svenskeren førte en slags ”sigøjnertilværelse” i den tid, sæsonen varede. Der var både kvindelige og mandlige arbejdere på teglværkerne, men der var flest mænd. Arbejderne fik stive knæ og bøjet ryg inden de nåede 20-årsalderen, og det sagdes, at teglværksarbejderne så frem til sin værnepligt som en hvileperiode efter det hårde arbejde på værkerne. Et øjenvidne fra 1891 fortalte om arbejdet på et teglværk, at ”aldrig har vi set en arbejdsplads, hvor ordret slaveri kunne bruges med større berettigelse”.Kvindernes arbejde blev fra Sakskøbing i 1890 beskrevet som vådt og snavset. De var smurt ind i ler og havde tøj, der så ud til være trukket op fra rendestenen. Kvinderne udførte også tunge arbejdsopgaver som at skære sten og losse og laste sten på vogne og skibe.
Indkvartering
Arbejdernes indkvartering varierede. Ved Hakkemose teglværk boede de svenske arbejdere i en kaserne hvor sengene stod langs med hvidkalkede vægge med en gang imellem. Dette var dog et mønsterbrug. På Hanemose teglværk nær Sakskøbing boede arbejderne i et rum fyldt af stærk røg, og de lå i senge fyldt med ildelugtende halm og halvrådne madbidder. Ofte boede de svenske og danske arbejdere adskilt i forskellige barakker, for at undgå konflikter og slagsmål. Det var almindeligt, at arbejderne blev indkvarteret i kaserne, som var inddelt i toværelses lejligheder. På nogle teglværker var der soverum med 7 senge og et rum med et bord til madlavning. Arbejderne sørgede selv for rengøring og madlavning, hvis de ikke spiste på marketenderiet.
15 timers arbejdsdag
Teglværksarbejderne var ved forrige århundredeskifte endnu i vid udstrækning uorganiserede og blev styret efter et hårdt regelsæt med bestemmelse om, at lønnen kunne holdes tilbage for at forhindre uønsket opførsel. På Hanemose teglværk var arbejdstiden fra kl. 05.30 om morgenen til kl. 19.30 om aftenen med to timers hvile. Hvis ledelsen ønskede det, kunne arbejdstiden dog om sommeren forlænges fra kl 05.00 om morgenen til kl. 20.00 om aftenen, dvs 15 timer. 70% af lønnen kunne udbetales i fabrikkens egen valuta, der kun kunne bruges i værkets egen butik. En del håndværkere f.eks. skomagere tilbragte sommeren på de danske teglværker og bedrev sit håndværk i Småland om vinteren.