I 1882 var 37 % af skræddersvendene i København fra Sverige. Foto: Københavns Bymuseum.
SKRÆDDERE
Skrædderfaget var et fag med temmeligt lave lønninger og hårdt arbejde. I 1901 udgjorde svenskerne 13% af arbejdsstyrken indenfor dette fag.
Ved århundredeskiftet var der næppe nogen større skrædderier i København, der ikke havde svenske tilskærere. Svenske mænd var i det hele taget i vid udstrækning beskæftiget indenfor beklædningsrelateret produktion såsom skrædderi-, skomageri- og handskemageri. I 1882 var halvdelen af de svenskfødte håndværkssvende og medhjælpere i København – 1.005 af 2.011 – aktive indenfor disse fag. I 1882 var 37% af Københavns skræddersvende svenskere. Svenske kvinder kunne arbejde som syersker i systuer eller i hjemmene. Dette arbejde var meget dårligt lønnet, og mange kvinder blev nødt til at øge deres utilstrækkelige indkomst med prostitution.
Københavns statistiske kontors chef Marcus Rubin forklarede den høje andel af svenskere på følgende måde: ”dels en vis faerdighed i tilskaering og lignende, som turde vere större hos fremmede end hos de indfödte, dels et önske hos disse sidste om ikke at give sig af med det stillesiddene og for den almindelige bevidsthed noget kvindelige erhverv, som består i at sy handsker, sko eller klaeder.”
Spirende socialisme
Mange skræddere arbejdede i hjemmet, ofte i et elendigt arbejdsmiljø og uden ordnede arbejdstider. Det skete dog også at skræddere kom i kontakt med nye farlige idéer. Skræddersvende, der havde været i Danmark og Tyskland, kunne sprede radikale idéer til Sverige, når de vendte hjem. Det mest kendte eksempel på dette er August Palm, der var på svendevandringer i Danmark og Tyskland. Han sluttede sig til den tyske afdeling af Internationale og blev i 1877 udvist fra Tyskland. Palm prøvede at bosætte sig i Danmark, men fik afvist sin ansøgning om statsborgerskab – sandsynligvis p.g.a. sin socialistiske virksomhed. I 1881 kom han til Malmö og begyndte snart sin agitation dér. Han fortæller i sine memoirer, at samarbejdet med danske kollegaer var meget vigtigt i starten af hans karriere i Sverige, og han havde kontakt med den danske ” Forening for socialismens udbredelse i Sverige”