En del svenskere tog til større byer for at hente viden med hjem. Her ses en ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt i København ca. 1910.
Foto: DTV's billedarkiv.
INGENIØRER
Fra 1890 ændredes sammensætningen af den svenske arbejdskraft, der migrerede til Tyskland, fra at være tjenestefolk og landarbejdere til industriarbejdere.
En del af de svenske migranter rejste til Tyskland for at gennemgå en kvalificeret uddannelse indenfor industrien. Efter 1861 bevilgede Generaldirektoratet for Handel og Industri hvert år rejsestipendier til udannelsesophold i udlandet. Dette blev mest brugt af håndværkere, faglærte arbejdere og teknikere, og fra 1896 øgedes Tysklands betydning som modtagerland.
Uddannelsesrejse til byerne
Denne uddannelsesmigration havde et stærkt tyngdepunkt i Stockholm og andre mellemsvenske byer og havde ikke samme regionale forankring som andre erhvervsgrupper. Migrationen rettede sig også mod de industrielle centre i det Tyske Rige, bl.a. Berlin og Hamburg. I den tyske hovedstad var de svenske ingeniører talrige. De dannede ”Svenska Tekniska Klubben”. Ingeniørerne var virksomme indenfor flere forskellige brancher, såsom jern- og stål-, grafisk, kemisk-, byggeri-, maskin-, værfts- og elektronikindustrien. Svenske ingeniører erhvervede kundskab om papirmassefremstilling, og en universitetskemiker fra Lund studerede sukkerkemi i Berlin for den svenske sukkerindustris regning. To ingeniører fra Göteborg studerede det elektriske sporvejsvæsen i Tyskland. Også de elektriske kraftstationer til sporvejsvæsenet blev studeret. Indenfor elektronikindustien, hvor Tyskland var førende, besøgte svenske ingeniører frem for alt Berlin med Siemens & Halske-Werken og AEG.
Viden med hjem
De svenske ingeniører tilegnede sig datidens mest avancerede teknologiske og teoretiske viden. De adskilte sig fra den store masse af lønarbejdere ved deres ”ingeniørstolthed”, en stor interesse for arbejdsopgaverne, samt at de tilhørte tjenestmandskollektivet. Som specialister førte ingeniørerne viden og erfaring med sig tilbage til Sverige. Tilegnelsen af kundskaber kunne dog bevæge sig i grænselandet mellem teknologioverføring og industrispionage, sådan som det var tilfældet for en svensk ingeniør, der var virksom ved tyske værfter i Kiel og i Bremen,