I den anden retning

Moentergade_i_Koebenhavn
Fra bl.a. København rejste en del virksomhedsejere, arbejdsledere og faglærte arbejdere til Sverige. Møntergade i København, omkring forrige århundredeskifte. Foto: Københavns Bymuseum.

... i den anden retning

Migrationen over Østersøen gik dog ikke kun i retning fra Sverige til Danmark og Tyskland.

Indenfor flere forskellige brancher gjorde dansk og tysk indflydelse sig mærkbart gældende. Men det drejede sig ikke om billig arbejdskraft. Der kom i stedet for danske og tyske virksomhedsejere, arbejdsledere og faglærte arbejdere til Sverige.

Iværksættere fra syd

Den  preussiske bygningsinspektør F.H. Wolff kom til Blekinge med den opgave at skaffe sten til Tyskland, skaffe stenbrydningsret flere steder og importere faglærte arbejdere fra Bayern og Italien. En anden virksomhedsejer indenfor stenbranchen i lenet, A. K. Fernström, kom fra Bornholm, og hans virksomhed voksede til en af de største i Sverige med firmaer både i Småland og Norge.

Mejerier og slagterier

Indenfor levnedsmiddelindustrien var der også vigtig overføring af viden og påvirkning fra nabolandene i syd og vest. Mejeriindustrien i Sverige blev etableret ved hjælp af sagkyndig ekspertise fra Holstein. Indenfor slagteriindustrien var danske forretningsmænd den drivende kraft ved etableringen af eksportslagterier i Sydsverige. Danske virksomhedsledere og slagtermestre var almindeligt forekommende. Indenfor charcuteriindustrien var den tyske indflydelse vigtig og det maskinelle udstyr kom i vid udstrækning fra Tyskland.

Nye kundskaber fra København

Mange erhvervsområder i Danmark og Tyskland var på højeste internationale og teknologisk, driftsmæssige niveau. Mange svenskere førte på den måde kundskaber med, når de vendte hjem og bidrog til forandringer i Sverige. Specielt i København var det teknologiske niveau højere end i Sydsverige, og håndværkssvende, syersker og landarbejdere tog afsted til nabolandene for at erhverve kundskaber indenfor deres fag.

Arbejdsvandrerne kunne takket været den veludviklede storkøbenhavnske textilindustri forsyne sig med en mængde tøj til en billig penge. De unge svenske kvinder var ind imellem velklædte, når de kom hjem, og det vakte en del opmærksomhed. Der findes oplysninger om, at det indgik i en sydsvensk syerskes uddannelse at opholde sig i København for at deltage i kurser i syning. Dette var også tilfældet inden for flere andre erhvervsområder,  såsom landbruget, der var mere udviklet i Danmark end i Sverige i slutningen af 1800-tallet.