Arbejderne blev hvervet gennem agenter, gennem fæstekontorer eller af arbejdere, der allerede var i Danmark. Foto: Bornholms Museum
HVERVNING
Rekruttering af arbejdskraft til de forskellige arbejdsområder i Danmark og Tyskland var i vid udstrækning organiseret.
Fra slutningen af 1860 blev hvervningen af arbejdere til Nordtyskland styret af et antal agenter, der sad i Lübeck. De havde underagenter forskellige steder i Sydsverige. Det kunne f.eks. være kroværter, der i sit arbejde ofte kom i kontakt med mange potentielle emigranter. Der var dog en bred spredning af erhverv hos underagenterne. I et tilfælde skulle en stenhuggersvend fra Lund have været et sådant mellemled. I nogle tilfælde var de tyske agenters håndlangere bondekarle eller ansatte ved jernbanen. En krydderihandler i Karlskrona arbejdede i 1870 for tjenestefolk-formidleren Ettler fra Burg på Fehmern.
Rekruttering ved omrejsende agenter
Der fandtes dog også svenske tjenestefolksformidlere, der formelt var selvstændige. De var bosat i svenske byer og formidlede delvist svensk arbejdskraft for tyske tjenestefolkmæglere. Emigranterne blev f.eks. sendt med dampskib fra Göteborg, Stockholm og Kalmar. Danske agenter, bosat i København, deltog også i hvervningen af svenske tjenestefolk. De omrejsende agenter befandt sig før og under hver udvandrersæson bestandigt i emigrationsområderne for at indfange arbejdskraft i indlandet eller i de svenske havnebyer. Agenterne førte bagefter tilsyn med emigranterne på turen til de tyske havne – som regel Lübeck.
Arbejde til alle
Selv socialisten Per Götrek fra Karlskrona arbejdede med hvervning af arbejdere fra Blekinge til Mecklenburg. ”Ædruelige, uberygtede og i landbrugsgøremål arbejdsduelige personer af begge køn behøver ikke at være bange for at blive arbejdsløse” forsikrede han i annoncer fra sommeren og efteråret 1869. Ingen havde klaget over dårlig behandling. Det var også almindeligt at svenske kvinder rekruterede ny arbejdskraft fra deres hjemegn og rejste sammen med dem til arbejdspladser i Danmark.
Regler for hvervning
I København var der forskellige Fæstekontorer, og der var også omrejsende danske agenter der hvervede arbejdskraft i Sydsverige. Allerede i 1845 blev svenske arbejdere rekruterede til jernbanebyggeriet mellem København og Roskilde. Der var kritik af hvervningen, som man mente var useriøs. Forordningen fra 1884 skulle give arbejdsindvandrene en vis beskyttelse. Herefter var det kun svenskere, der måtte være agenter, og der skulle oprettes ordentlige kontrakter.