Forskningsprojektet 'MiClue'





Sahra-Josephine Hjorth




MiClue


Immigrantmuseet, Udvandrerarkivet og Aalborg Universitet har i samarbejde lanceret forskningsprojektet 'MiClue'.
MiClue omhandler ind- og udvandring i historisk og nutidigt perspektiv.

Læs mere om projektet her: www.MiClue.dk og på Facebook under Facebook.com/miclueresearch.

I oktober 2013 ansatte de tre ovennævnte institutioner ph.d.-stipendiat Sahra-Josephine Hjorth. Sahra-Josephine har i sin forskning særligt fokus på immigration fra Tyrkiet og Rumænien.
Det har fra starten været en klar målsætning for projektet at inddrage ny teknologi samt digitale og alternative formidlingsformer til at dele forskningsresultaterne med museumsbrugere og den brede danske befolkning. Herudover skal forskningen udstilles og bruges bredt i Immigrantmuseets virke.
Derfor åbnede Immigrantmuseet i samarbejde med Sahra-Josephine i foråret 2015 en elektronisk tidslinje, hvor museets gæster - også udenfor museets normale åbningstid - kan lære om lovgivning på immigrationsområdet fra 1945 og frem til i dag.


Forskningsophold
Som et led i MiClue-projektet har Ph.d.-stipendiat ved Immigrantmuseet og Aalborg Universitet, Sahra-Josephine Hjorth, været 5 måneder i Australien ved Immigrantmuseet i Melbourne. Museet åbnede i 1998 i det gamle Customs House som fungerede som modtagestation for immigranter i det 19. århundrede.
På museet er der særligt fokus på rejsen til Australien og identitet.
Under sit forskningsophold har Sahra-Josephine bl.a. lært om museets outreach program 'Talking Difference', og om hvordan museet samarbejder med det multikulturelle miljø i Melbourne. Erfaringerne fra forskningsopholdet tager Sahra-Josephine med sig videre i MiClue-projektet.

Billeder fra Sahra-Josephines ophold kan ses nedenfor.